Standernedtagning 2022
/Kære sejlervenner
I år har jeg været så heldig at få lov at tage standeren ned, da vores formand Erik ikke kunne være her i dag pga. et andet arrangement.
Velkommen til standernedhaling og tak for en god og solrig sæson. Jeg håber i alle har nydt det gode vejr, vandet, naturen, vores fælles passion for sejlads og det gode klubkammeratskab vi har i vores alle sammen´s sejlklub. 2022 sæsonen er gået og sikke en sæson, der har været gang i alle aktiviteter og det er dejligt at se hvor aktiv en klub vi har. Jeg har fornylig arbejdet i overvågning af vores plads og i den forbindelse skulle vi finde ud af hvor meget lagringsplads der var brug for til kameraerne, da konsulenten fra alarm firmaet spurgte hvor mange timer der var aktiviteter her om ugen, var det en fornøjelse at kunne svare at det er meget tæt på at der er aktivitet her i klubben fra solopgang til solnedgang alle ugens dage. Det tror jeg ikke der er mange andre foreninger der kan prale af i området, al den aktivitet skyldes alle jer medlemmer bakker op om klubbens arrangementer, planlægger, finder på aktiviteter, føre dem ud i livet, bruger weekender og ferier på afholdelse af stævner eller hygge arrangementer, det skyldes også alle jer der vedligeholder, rydder op, søger for vores grej er i orden og fungere, jer der underviser unge som gamle i sejlads, kort og godt alle jer der har foreningsliv i blodet og er med til at gøre en forskel, det vil jeg gerne på hele bestyrelsens vegne sige jer en kæmpe tak for. Al den aktivitet kræver gode og tilsvarende faciliteter, vi går nogen spændene år i møde med flere store projekter. Arbejdet med at finde finansiering af vores nye klubhus er for alvor i gang og vi har fået tilsagn om støtte fra Faaborg Midtfyn kommune på hele 2.000.000kr, det er det største sammenhængene beløb vi i klubbens mere end 100 årige historie har hevet hjem. Arbejdet med fondsansøgninger og den videre finansiering forsætter, men jeg synes vi skal give folkene bag de første 2.000.000kr en kæmpe hånd. Det er ikke det eneste store projekt vi kikker ind i, i forbindelse med eftersyn af vores bro, er det konstateret at brohovedet for enden af vores bro er trænger til fornyelse af pæle osv.. Vores fantastiske Hus, Bro og pladsudvalg har fået den gode ide om vi i stedet for bare at for-nye brohovedet skal forlænge broen og skabe mulighed for at endnu flere medlemmer kan ligge ved klubbens bro. Der ligger et stort arbejde med at finde ud af hvordan det gøres bedst muligt, indhente priser, sikre finansiering, tilladelser og meget andet. Dette arbejde synes jeg også fortjener en kæmpe hånd. Og når vi er i gang med at skaffe og bruge penge, er der også kræfter i gang med at søge muligheder for at skaffe nye klubbåde, så hvem ved, måske skal der inden for de kommende år findes en plads eller 2 til nye og tidssvarende klubbåde ved den forlængede bro foran vores nye klubhus. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har den drøm, og jeg er sikker på vi i fællesskab kan føre den drøm ud i livet i vores sejlklub. I 2022 sæsonen har vi haft sejlere deltagne i DM´er, EM´er og VM det er alle sejlere der har været med til at sætte Faaborg Sejlklub på verdenskortet og der er sejlet mange flotte resultater hjem, vi har haft sejlere i alle aldre til stævnerne og det er gået rigtig godt. Jeg vil gerne på sejlklubbens vegne sige tillykke til alle præmie tagere i årets løb. I foråret deltog 2 L23´er i DM i Vallensbæk, Søren, min kære bror og jeg selv vandt DM Guld – tillykke til os. Hen over sommeren har vores unge sejlere også været ude og sejle race. 6 sejlere har været i Helsinki og sejle NM i optimist, her vandt Gustav Jessen Bronze, Alfred blev nr. 22, Troy nr. 33, Hjalte nr. 37. Hos pigerne vandt Asta Pontoppidan Sølv og Lea Mie blev nr. 47 – tillykke til jer. Derudover var Gustav, Alfred og Hjalte med til at vinde Sølv til Danmark i holdsejlads og Asta og Lea Mie var med til at vinde Guld til Danmark for pigernes holdsejlads. Også et kæmpe tillykke med det. 3 sejlere har været i Sønderborg og sejle EM i optimist, her blev Marius nr. 13, Noah nr. 90 og hos pigerne blev Sille nr. 22 – tillykke til jer også. 3 sejlere har været i Frankrig og sejle VM i Europa-jolle, her blev Frederik nr. 9, Valdemar nr. 50 og hos pigerne blev Iben nr. 35. – stort tillykke til jer også. Frederik Bløcher var til JEM i Tyskland i e-jollen og blev nr. 19 – tillykke med det 12 sejlere har været i Lemvig og sejle DM, Opti A: Sille Bang Pedersen vinder Sølv hos pigerne (nr. 7 overalt i stævnet) Alfred nr. 13 Gustav nr. 15 Noah nr. 22 Troy nr. 26 Adam nr. 29 Asta nr. 30 Sebastian nr. 31 Villads nr. 58 Holger nr. 60 Opti B: Johan nr. 16 Lazer IIca 4: Marius nr. 5 Stort tillykke til jer alle sammen Europa-jolle DM blev afholdt på hjemmebane her i Faaborg, 3 sejlere var med Frederik nr. 15 Iben nr. 16 Rasmus nr. 22 Stort tillykke til jer I august sejlede Erik og besætning Scankap 99 DM i Dragør, det blev til en flot 4. plads – tillykke med det. Frostboxen var eneste Faaborg båd til DH-DM, der er hård kap blandt landets storbåde, Frostboxen kom hjem med en 12. plads – tillykke til jer. Søren, Kåre og jeg selv sejlere CB66 NM i Hellerup og sluttede i den tunge ende på en 12. plads ud af 16 deltagene både. Sæsonen blev sluttet af med hold DM i optimist på hjemmebane, her i Faaborg i starten denne måned. 3 Faaborg hold var med, Sille Bang Pedersen, Noah Bløcher, Gustav Jessen og Asta Pontoppidan vandt DM Guld, Alfred, Troy, Sebastian og Anton blev U12 mestrer. Stort tillykke til jer alle At have så mange sejlere med til nationale og internationale stævner sætter vores del af vandkants Danmark på landkortet og det kan vi alle være stolte af. Faaborg sejlklub har i år også deltaget i sejlsportsligaen, sejlerne har været Laust Lund, Johan Sommerlund, Frederik Bløcher, Mikkel Abild og Valdemar Juul også har Gustav Jessen og Noah Bløcher været reserve sejlere i Århus stævnet da det lå samtidigt med E-jolle DM. Årets højdepunkt var stævnet i Svendborg Sund Sejlklub som vores hold vandt - stort tillykke med det. Sejlklubbens CB 66 har været i brug af både unge sejlere og deres forældre, det er dejligt at se at det at den ligger i vandet har skabt øget aktivitet. Miljøet omkring vores sejlsportsliga deltagelse er begyndt at blomstre og vi har nu flere sejlere i kø som bruger CB66´eren til oplæring og står klar til at komme med på liga holdet i fremtiden og denne øgede interesse vil være med til at fastholde uge sejlere til vores klub. Det var fra start lige netop det bestyrelsen ønskede at opnå og vi skylder alle sammen hinanden at bakke op og give de unge sportsbåds sejlere en hjælpende hånd når det er nødvendigt. Hen over vintersæsonen er der også aktiviteter. De sædvanlige fællesspisninger med flæskestag i november og Torsk i februar holder vi fast i og ud over det planlægges der følgende.
Foredrag med OL vinder og ny kåret verdensmester Anne Marie Rindom
Foredrag om langturssejlads med Carsten Lauritsen
Splejsekursus E-sejlads Ungdoms vintertræning og styrketræning
Svømmehal for klubbens medlemmer
Duelighedsundervisning hver torsdag i tidsrummet 18.30 til 21.30
60+ sammenkomst mandage om formiddagen
Følg med på hjemmesiden for mere information, datoer og tilmelding. Hjemmesiden opdateres efterhånden som der kommer styr på arrangementerne.
Al denne aktivitet kræver penge i kassen, så nu vil jeg ikke stå her og holde de af jer der skal til afriggerfest tilbage fra baren længere. God fest vi ses senere på natten Men inden i kaster jer over bordes glæder skal vi råbe 3 x hurra for vores fantastiske sejlklub og så skal vi have taget standeren ned. Hurra, Hurra, Hurra
Næstformand, Sune Hinz