Lær at sejle i Faaborg Sejlklub
Drømmer du om oplevelser på og ved vandet? i faaborg sejlklubs sejlerskole er det aldrig forsent at lære at sejle. så hvis du går med en søulk i maven, drages af det salte hav eller vil du bare gerne ud at sejle, så kan vi bringe dig et stort skridt nærmere dine drømme.
Formålet med sejlerskolen er at give nye sejlinteresserede undervisning i praktisk sejlkundskab, bådhåndtering, kendskab til vejr- og vindforhold, lidt om vejrbedømmelse samt sikkerhed til søs og kendskab til knob og stik. Undervisningen henvender sig både til nybegynderen samt til den, der har sejlet lidt med men ikke rigtig har haft lejlighed til at få praktisk øvelse. Sejladserne foregår i klubbens to skolebåde Odin og Freja som er af typen L-23, der er en mindre, velsejlende familiebåd.
Sejlerskolen er baseret på indsats af frivillige, ulønnede medlemmer af klubben. Det forudsættes, at sejlerskoleelever hjælper med at forårsklargøre bådene. De første to lektioner af sejlerskolen består derfor i forårsklargøring af bådene. Arbejdet består i at bundmale bådene og montere master samt andet udstyr. Arbejdet gennemføres sammen med sejlerskolens instruktører. Aktiviteterne starter i begyndelsen af april måned og fortsætter til slutningen af september, afbrudt af en måneds sommerferie. Der sejles én gang ugentligt i tidsrummet 18:00 – 20:00. Sejladserne gennemføres i stort set al slags vejr, så redningsvest, vandtæt overtrækstøj og gummistøvler er nødvendigt personligt udstyr. Ved afslutningen af kurset vil der være mulighed for at tage den praktiske del af duelighedsprøven for lystsejlere.
Bådene bliver klargjort og sat i vandet i løbet af april, og undervisningen starter op første uge i maj. Inden sæsonstart bliver der afholdt en introduktionsaften, datoen for denne aften findes i kalenderen. Hvis man vil være sikker på at komme op et hold er det en god ide at tilmelde sig inden denne aften.
Koncept:
I Faaborg Sejlklubs sejlerskole vil vi gerne lære vores elever alle grenene af både at være sejler, men også at have båd. Vi opfordre derfor til at deltage i alle aktiviteterne i sejlerskolen. Hvis man krydser alle felterne af ved tilmelding, kommer man til at deltage ved klargøring, søsætning, maste påsætning, ugentlige sejlads trænings aftner, praktisk prøve, maste aftagning og optagning af både og hen over vinteren teoretisk duelighedsundervisning, kort sagt alt hvad der vedrører det at være sejler og have båd. Det er ikke et krav at deltage i alle aktiviteterne men blot en anbefaling.
I forhold til den praktiske prøve er det meget individuelt fra elev til elev hvornår vi anbefaler at gå til prøve, nogle er klar efter 1. år og andre forsætter et år mere inden de aflægger den praktiske prøve. Har man tilmeldt sig den praktiske prøve fra starten men ikke ønsker at gå op, eller hvis man ikke har tilmeldt sig men ønsker at gå op er det selvfølgelig muligt at ombestemme sig undervejs.
Om vinteren afholdes der teoretisk undervisning i duelighed. Den teoretiske del er en af forudsætningerne for at få duelighedsbevis. Man kan deltage i den teoretiske undervisning vinteren før eller efter man har taget den praktiske del. Hvis man er ny sejler anbefaler vi at starte med den praktiske undervisning, da det vil give et kendskab til sejlads som vil være fordel til den teoretiske del. Hvis man allerede har den praktiske del af duelighedbeviset eller ikke tilmeldte sig samtidigt med sejladsundervisningen er det også muligt at tilmeld sig teorien for sig selv. Kurset starter i slutningen af oktober og består af 18 undervisnings aftner af 3 timer, søkort og undervisnings bøger er inkl. i prisen man skal selv medbringe blyant, passer og kurslineal.
Sejlerskolens kurser forudsætter medlemskab af sejlklubben.
Yderligere spørgsmål kan stilles her: sejlerskole@faaborg-sejlklub.dk
Priser:
1. års sejladsundervisning 1.900 kr.*
2. års sejladsundervisning 1.600 kr.
3. års sejladsundervisning 1.600 kr.
Kapsejladsundervisning 1.600 kr.**
Teoretisk duelighedsundervisning 2.250 kr.***
*Inkl. elevhåndbog i praktisk sejlads fra Dansk sejlunion
**Forudsætter gennemførsel af 1. års sejladsundervisning
***Inkl. bøger og søkort som skal bruges i undervisningen
Hvis man ønsker at gå til prøver, vil der være et prøvegebyr som skal betales direkte til sensor
Sejlerskolens instruktører:
Leif Nielsen, Alex Toksvig, Jørgen Bergmann, Peter Zwick, Nick Rasmussen, Michael Hansen, Signe Didriksen og Jens Andersen.
We are sailing!